Fordyb dig
Picture

Motion

Hvorfor skal vi dyrke motion?

Er motion nødvendigt :

 Det kommer an på, hvad man forstår ved motion. Motion kan være alt fra at gå eller cykle i skole, tage trappen i stedet for elevatoren  eller dyrke sport en gang i ugen. En ting er i hvert fald sikker: Bevægelse er nødvendig, for at vi kan eksistere ordentligt.

Hvorfor skal jeg dyrke motion:

Der er ikke rigtig nogen aldersgrænse for hvor længe man kan blive ved med at træne. Selvom man ikke kan dyrke så meget motion, er det vigtigt at man gør det man kan. Man kan undgå mange sygdomme, og det styrker immunforsvaret. For voldsom motion kan være skadelig. Begrænset motion bedrer også immunsystemet, mens for voldsom motion synes at nedsætte immunsystemets virkning. Ud over det, så synes jeg også at, når man dyrker regelmæssigt motion, så bliver man i meget bedre humør, og så er man jo sammen med andre.

Jeg synes det er surt at dyrke motion og jeg har heller aldrig tid til det. Hvad skal jeg gøre?

En gang imellem kan det da godt være lidt surt at motionere. Man kan være træt eller uoplagt, men prøv at se om ikke du kan lokke dig selv af sted alligevel. Ofte har man det godt bagefter. Hvis man dyrker regelmæssig motion, skal man tillade sig selv en fridag. Det kan være, det er kroppens signal om, at den trænger til en fridag. Når man træner med en vis intensitet, er det nemlig også vigtigt at holde nogle pauser, så kroppen kan komme sig igen og bygge nye energidepoter op - det der også kaldes at restituere sig.

Hvis det altid er surt at motionere, kan det være fordi, man har valgt den forkerte form for motion eller måske motionerer for hårdt. Det kan også være, man skal finde nogen at motionere sammen med. Der vil være en periode i de flestes liv, hvor motion på grund af job og børn prioriteres meget lavt. I kan forsøge at skiftevis at give hinanden fri en gang eller to om ugen - om ikke andet så bare til at løbe eller cykle en halv time. Man kan også gå en lang tur sammen med børnene i klapvognen eller tage en cykeltur med børnene i cykelstolen.

Det må aldrig blive surt at dyrke motion!

Har man ikke lyst til andet, så gå i det mindste en tur på mindst en halv time flere gange om ugen og nyd årstidernes skiften og verden omkring dig. Husk på at bevægelse og en vis portion anstrengelse er nødvendig, for at vi kan fungere!

5 gode råd:

·        Cykle eller gå i skole hver dag

·        Lav lidt gymnastik på stuegulvet mens du ser TV

·        Hvis du skal klippe græs, så brug en gammeldags plæneklipper, i stedet for en motorplæneklipper

·        Tag altid trappen i stedet for elevatoren, hvis der er mulighed for det

·        Gør noget sjovt ud af det, og spil noget bold med vennerne

·        Find en sportsgren, som passer lige til dig, og gå til det en gang om ugen f.eks.