Fordyb dig

Iliaden

Iliaden er et græsk heltedigt, skrevet af Homer (udtales med tryk på 'mer). Den består af 24 sange, der omhandler kampene om Troja. Digtet bliver betragtet som et af de største litterære værker i verden. Iliaden foregår under den trojanske krig. Krigen starter da den trojanske prins Paris med Aphrodites hjælp forfører den græske helt Menelaus' kone, Helene, og tager hende med tilbage til Troja. Da Menelaus kommer hjem, og opdager hvad der er sket, samler han en kæmpe hær, der skal drage til Troja og vinde Helene tilbage. At samle hæren tager flere år, men til gengæld finder vi i hæren også nogle af de største græske helte, fx. Odysseus, Akilleus, Agamemnon.

Iliaden starter i det tiende år af Trojas belejring. Agamemnon leder de græske tropper, der står lige foran en sejr. I løbet af deres plyndringstogt, har han taget en af Apollons præstinder, Cryseis, som gidsel. Hendes far, præsten Cryses, beder Apollon om hjælp. Apollon er ikke sen til at komme til undsætning, og sender sine dødbringende pestpile ind over grækernes lejr. Det får grækeren Akilleus til at kalde krigerne til samling. Han får sammen med hærens spåmand overtalt dem til, at Agamemnon skal frigive præstinden. Agamemnon adlyder, men snupper til gengæld Akilleus´ krigsbytte ( også en smuk pige ).Men Akilleus er ikke hvem som helst. Hans moder er nemlig Thetis, den magtfulde havgudinde. Hun har en klemme på Zeus, og får ham til at love, at han vil hjælpe Akilleus. Og en olympisk himmelgud holder sit ord. Han får Agamemnon til at dumme sig, og Odysseus må sammenkalde til krigerråd. Odysseus arrangerer nu en tvekamp mellem Menelaus og Paris, hvis strid startede krigen - vinderen fik Helene. Kampen ser ud til at ende med sejr til Menelaos, da noget uventet sker. Guderne blander sig. Athene får en trojaner til at skyde en pil efter Menelaos, og så udbryder der et blodigt slagsmål mellem grækere og trojanere. Guderne er også engageret i denne kamp, da de beskytter deres ynglinge. Kampen er hård, og både Afrodite og Ares bliver såret af et menneske. Trojanerne står bedst i kampen, da de stadigvæk har Zeus på deres side. Hektor er ærkefjende med Akilleus, som ikke deltager i slaget da han stadig er sur på Agamemnon. Men Agamemnon bliver klar over, at han ikke kan vinde uden Akilleus. Han sender derfor bud efter ham, men Akilleus vil ikke gøre noget, medmindre hans egen lejr bliver truet. Næste dag går det også skidt for grækerne. De er trængt, og Agamemnon bliver såret. Der bliver brug for alle de guder, der kan skrabes sammen. På grækernes side er Hera, Athene, Poseidon og Hermes. Trojaneren har hjælp fra Ares, Apollon, Artemis og Afrodite, og mod hans vilje, selveste Zeus. Slaget tager en afgørende vending, da en af Akilleus´ venner låner hans rustning og bliver dræbt af Hektor. Så går Akilleus ind i kampen og skræmmer Hektor til at flygte. Samtidig trækker resten af den trojanske hær sig ind i byen. Hektor er nu alene med Akilleus på slagmarken. Samtidig mister han gudernes beskyttelse og er prisgivet. Akilleus viser ingen nåde. Han dræber Hektor og slæber hans lig tilbage til lejren. Hektors fader begiver sig under gudernes beskyttelse ind i lejren, og bønfalder Akilleus om at udlevere Hektors lig. Det får han, og han drager hjem med liget til Troja hvor folk sørger for Hektor. Ligeledes sørges der hos grækerne for Akilleus´ ven, der blev dræbt af Hektor. Således slutter Iliaden.



Kilde: www005.thinkquest.dk


Picture
Ajax, Akilleus og Athene

Agdistis (Kybele) og Attis

Agdistis (Kybele) og Attis
Agdistis og Attis er tilknyttet Lilleasien, hvor Den store Moders kult hører hjemme. Denne kult er i kejsertiden ganske udbredt hos romerne, mens grækerne tager afstand fra den.

Myten siger følgende: en nat har Fader Zeus en drøm, hvor han taber sin sæd på jorden. Jorden bliver svanger og så fødes uhyret Agdistis, der har to køn. Guderne bliver bange for uvæsenet, og Dionysos bliver sendt ud for at uskadeliggøre det. Dionysos drikker uhyret fuld, hvorefter det falder i søvn. Så binder Dionysos den ene ende af en snor omkring uhyrets mandlige kønsdele og fæstner den anden ende til et træ. Da uhyret vågner omtåget med tømmermænd springer det op, og river de bundne kønsdele af. Et mandeltræ vokser op af de efterladte stumper. Flodguden Sangario's datter samler en af mandlerne op og lægger den på sin bryster, hvor den forsvinder. Pigen bliver gravid, og nedkommer med en dreng, der bliver sat ud, men reddet. Drengen kommer til at hedde Attis.

Attis vokser op og bliver til en smuk, ung mand. Agdistis bliver forelsket i Attis, og dukker uindbudt op til Attis' bryllup med kongens datter. Da Attis ser sin mor, øh… eller far, bliver han sindsyg og kastrerer sig selv og dør. Agdistis sørger over sin søns og elskedes død og bønfalder Zeus (som trods alt er hendes fader), om at genoplive Attis. Det står dog ikke inden for Zeus' magt, men som trøst gør han det sådan, at Attis's krop ikke forrådner, at Attis's hår stadig vokser, og at Attis stadig kan bevæge sin lillefinger
Agdistis's præster er besatte af hendes kult og udfører Attis' skæbne på sig selv. Det er ikke så mærkeligt, at grækerne tager afstand fra denne kult.



Kilde: www005.thinkquest.dk



Picture



Polyfemos

Odysseus løb uheldigtvis ind i Kyklopen, Polyfemos, på dens ø. Polyfemos var en fårehyrde. Odysseus og hans mænd blev fanget i dens hule, og kyklopen begydte langsomt, at spise af mændene. Det fik Odysseus til at indse, at der skulle gøres noget. Så om aftenen drak han Polyfemos fuld i vin. (Han fik nok lidt hjælp af Dionyssos) Derefter stak han kyklopens øje ud med en glødende kæp. Polyfemos blev rasende og blokerede udgangen, så Odysseus og hans mænd, gemte sig under bugen på kyklopens får, der var lukketr inde i hulen. Så næste morgen da fårene skulle lukkes ud, kom fangerne med ud. De skyndte sig ned til deres skib, med Polyfemos lige i hælene. De kom uud på skibet i god behold, og  Polyfemos spurgte hvem denne forbanede modstander var. Da råbte den selvgladeOdysseus, "Jeg er Ingen!". Hvilket gjorde, at Odysseus vandt Poseidons vrede, da guden var Polyfemos' far.